Myten om den pålidelige lyntest
Kan jeg stole på en lyntest? Hvad er forskellen på en lyntest og en PCR-test egentlig?
Hvis det er nogle af de spørgsmål, du har stillet dig selv, bebrejder vi dig ikke. Generelt er danskerne ofre for en masse tvetydig, mangelfuld og upræcis kommunikation faciliteret af både medier og sundhedsmyndigheder.
Faktum er, at der på nuværende tidspunkt ikke findes en tilstrækkelig og sammenlignelig mængde forskning, der kan dokumentere testens sikkerhed. Et nyt dansk studie har indikeret, at lyntesten kun fanger 70% af de personer, som testes positive med PCR (Læs her).Ifølge dette studie vil tre ud af ti personer altså blive testet falsk negative med lyntesten. Dette uden at tage forbehold for population og hvorvidt personerne var symptomatiske/asymptomatiske på testtidspunktet. I forbindelse med vores egen virksomhedscase fandt lyntesten kun 40% af de positive prøver. Dette tal stemmer ganske godt overens med, hvad amerikanske Center for Disease Control har fundet (Læs her). De kom frem til 59% falsk negative prøver ved brug af lyntests. Dette på asymptomatiske personer, som testen bruges på i Danmark.
Den omtalte virksomhedscase skal vi nok komme nærmere ind på. Giv dog lige dig selv et par minutter til at reflektere over, hvor absurd det er, at vi i Danmark har valgt en teststrategi, hvor det tillades, at en så udokumenteret og upræcis testmetode tages i brug.
Kunne du, til sammenligning, finde på at bruge prævention, som kun er 70% sikker?
Det hyppigst anvendte argument er, at nogen test er bedre end ingen test. Det er simpelthen en fejlopfattelse. Argumentet beror tydeligvis på en forståelse af, at lyntest er den eneste mulighed. Dette er på ingen måde tilfældet. Der findes efterhånden en masse udbydere, der kan tilbyde svar inden for få timer og med et resultat, som er til at stole på. Og nej, det er ikke det samme som 15 minutter, men hvis konsekvensen af at tage en lyntest er, at flere på arbejdspladsen bliver smittet med COVID-19 og at en afdeling må lukke ned, er det så ikke værd at vente et par timer ekstra?
Vi havde i januar en konkret virksomhedscase, hvor en af vores kunder valgte at få testet 99 medarbejdere. Først med lyntest og 30 minutter senere med vores PCR-test. Resultaterne var skræmmende forskellige. Der var i alt 10 positive at finde, men lyntesten fandt kun 4 af dem. Havde virksomheden stolet blindt på lyntesten, kunne det have resulteret i en masse nye smittekæder, økonomiske tab og behov for en langt større testindsats. I disse tilfælde slår kvalitet altid kvantitet.
”Blandt andet på baggrund af vores egne testerfaringer med begge metoder, foretrækker vi klart at anvende PCR-testen som standardmetode, når vi tester vores medarbejdere.”
– Christian Høy-Petersen, Customer Experience Director, DHL Express (Denmark) A/S.
I bund og grund er lyntesten oftest garant for en farlig, falsk tryghed. At Danmark lige nu er lukket ned, mens virksomheder går konkurs, og pengene fosser ud af statskassen, er måske et udtryk for, at regering og sundhedsmyndigheder ikke en gang selv tør stole på lyntesten. De har da heller ikke været klare og entydige i deres anbefalinger af lyntesten. Tværtimod. En ekspertgruppe hos SSI udmeldte den 2. november 2020, at lyntesten var alt for usikker til, at den nationale testindsats kunne bygges op omkring denne testtype (Læs her). Et par måneder senere, da svartiderne i det offentlige var så lange, at testresultaterne var ubrugelige førend, de nåede frem til modtageren, kunne lyntesten lige pludselig godt bruges. Det virker til tider som om, de offentlige myndigheder er gået mere op i ikke at tabe ansigt end at tilbyde danskerne en vej ud af krisen. Har nogen eksempelvis forsøgt at regne lidt på, hvad det havde kostet at opruste den nationale PCR-testindsats med hjælp fra private udbydere holdt op imod, hvad det har kostet samfundet at være lukket ned?
Tilbage til spørgsmålet vedrørende den konkrete metode- og testmæssige forskel på en lyntest og en PCR-test. Først og fremmest er lyntesten det man kalder en antigentest. Den registrerer virusproteiner ved hjælp af en kemisk test. Derimod leder PCR-testen efter virussens RNA og kan påvise helt ned til én enkelt viruspartikel i en slimprøve. Den er derfor langt mere sensitiv og præcis. Det er vores erfaring, at mange tror, at der er tale om en lyntest, når podningen bliver foretaget i næsen. Denne myte kan vi aflive med det samme. Næse- og svælgpodning er blot to forskellige prøvetagningsmetoder men har ikke noget med testtypen at gøre. Du kan også vælge at blive podet i næsen, når du skal have lavet en PCR-test.
Der er også nogen, der har fået det indtryk, at de private PCR-tests ikke er så sikre som det offentliges. Dette er bestemt ikke korrekt. Vores tests er, hvis ikke bedre, mindst lige så gode, som dem, de benytter i det offentlige. Vi er bare mere grundige og hurtigere.
Det nogle af disse misforståelser, der vidner om, at danskerne generelt er underinformerede brikker i et større symbolpolitisk coronaspil.